Fordelingsprincipper i idrætshaller, skolehaller og skolelokaler

De nye retningslinjer træder i kræft 1. januar 2024.

Øvrige retningslinjer er stadig gældende ved lån og leje af kommunale haller. 

Retningslinjerne omfatter følgende kommunale faciliteter:
  • Idrætshaller: Frederiksværk Hallen inkl. balkon, Hundested Hallen inkl. to sale og Storebjerg Hallen inkl. to sale
  • Skolehaller: Melby Hallen inkl. en gymnastiksal, Enghave Hallen og Ølsted Hallen. Multisalen på Frederiksværk Skole og to gymnastiksale på Magleblik Skole.
  • Kulturhuse: Gubben og delvist Fyrgården, da museet har fortrinsret i en bestemt perioden, samt Rådhussalen
  • Skolelokaler i øvrigt 
  Fordelingsprincipper
Dagtimer mellem kl. 8.00-16.00 Kommunale grundskoler og øvrige kommunale virksomheder har fortrinsret til faste aftaler. Hvis lokalet/hallen/salen er ledig, kan folkeoplysende foreninger o.l. låne faciliteten, fast eller ad hoc. Private* aktører kan leje faciliteten fast eller ad hoc, hvis ledig. Kommunale virksomheder og folkeoplysende foreninger o.l. har prioritet over private lejere.
Aften efter 16, samt weekender Folkeoplysende foreninger har fortrinsret til faste aftaler. Hvis lokalet/hallen/salen er ledig, kan kommunale virksomheder låne faciliteten, fast eller ad hoc. Private aktører kan leje faciliteten fast eller ad hoc, hvis ledig. Folkeoplysende foreninger og kommunale virksomheder har prioritet over private lejere.

* Private aktører omfatter private aktører, selvejende institutioner, frie grundskoler o.l.

 

Folkeoplysende foreninger o.l. låner faciliteterne, med mindre de er kategoriseret som ”specialfaciliteter” efter folkeoplysningsloven.

Såfremt folkeoplysende foreninger o.l. eller kommunale virksomheders ad hoc-lån af faciliteterne medfører behov for ekstra personale til fx aften- og nattevagt, opsætning af borde eller stole, rengøring uden for almindelig kadence og lignende, vil der blive opkrævet en betaling for dette. Opkrævning sker efter takstkataloget

Retningslinjerne er godkendt af Byrådet den 14. december 2023.